Antimobbestrategi

På Fuglsanggårdsskolen står vi på værdierne respekt og ansvar for sig selv og andre samt styrkelse af børnenes/de unges selvværd i fællesskaber. Det pædagogiske personale arbejder vedvarende for at skabe mobbefrie miljøer, som bygger på stærke, trygge og forpligtende børnefællesskaber, der er grundlæggende for børn og unges trivsel og positive udvikling.

• At fremme trivsel i et trygt læringsfællesskab
• At forebygge mobning eller lignende 
• At tydeliggøre skolens forebyggelse og handleplan ved mobning eller lignende
• At styrke forståelsen for, hvad mobning er for forældre og personlae

“Mobning er handlinger, der holder en eller flere elever udenfor fællesskabet bevidst eller ubevidst. Mobning opstår i fællesskaber, som mangler noget positivt at samles om og foregår ved forskellige typer handlinger, der markerer hvem, der holdes udenfor. Mobning udspringer af utrygge kulturer, der opstår i sociale sammenhænge, man ikke kan trække sig fra”.
(Kilde: DCUM – Dansk Center for Undervisningsmiljø)

Vi skelner mellem hverdagskonflikter/enkeltstående hændelser, mobbelignende situationer og mobning - ud fra følgende model fra DCUM:

Forskning viser, at mobning rammer individuelt, men skabes socialt. Det skader det psykiske læringsmiljø for alle implicerede parter, omend i forskellig grad.

Vi forstår mobning som usunde dynamikker, hvor det, man er sammen om, er at udelukke, ydmyge eller udstille. In- og eksklusion er normale sociale processer – mobning er sociale processer på afveje. Med et fællesskabsorienteret mobbesyn er social eksklusionsangst en vigtig mekanisme. Deltagerne i et sådant fællesskab bliver fanget ind af de uhensigtsmæssige dynamikker og kan deltage i eksklusioner for selv at undgå at blive ekskluderet.  Børn kan af mange forskellige grunde handle uhensigtsmæssigt - vi ser børn i problemer og ikke børn med problemer.

Vi skelner også mellem drilleri, der stadig er rettet mod at inkludere, og mobning, der er rettet mod at udelukke eller skubbe ud.

Mobning er en kompleks problemstilling, der kan foregå på mange måder offline, såvel som online. Den kan både være direkte/synlig eller indirekte/skjult.

Vi er opmærksomme på de virtuelle fællesskabers betydning i børn/unges hverdag, hvor de voksne kan være lidt længere væk.

Digital mobning rammer hårdere end den mobning, der foregår i den virkelig verden, da børnene aldrig har fri, afsenderen kan være anonym, sproget er nogle gange hårdere, man kender ikke antallet af by-standers (tilskuere), og konflikter kan eskalere meget hurtigt.

Mobning online hænger tæt sammen med og vikles ind i mobning off-line. Således er det de samme mekanismer, som er på spil.

Et konstruktivt forældresamarbejde præget af gensidig tillid er afgørende for både at forebygge og dæmme op for mobning. Skolen forventer, at forældre bakker om, at klassens fællesskab er for alle, og at alle har et ansvar for at bidrage til fællesskabet.

Det er væsentligt, at forældre er tydelige og følger deres barns ageren på nettet, således at uhensigtsmæssig digital færden uden for skoletid forebygges og stoppes op.

Fri for mobberi´s tips til forældre (Maryfonden):

• Støt dit barn i at lege med forskellige børn – både i skolen og i fritiden
• Tal ordentligt om og til andre børn, forældre, pædagoger og lærere
• Hold arrangementer for alle
• Støt dit barn i at reagere, hvis en kammerat bliver udsat for noget uretfærdigt
• Vis interesse for dit barns digitale liv
• Spørg ind, hvis dit barn er ked af noget
• Vær åben og positiv, hvis andre forældre fortæller om deres barns udfordringer

• På Fuglsanggårdsskolen, SFO og klubben har personalet ansvar for at arbejde vedvarende med børns trivsel. Der er fokus på at udvikle stærke og positive børnefællesskaber gennem læring og leg, hvor trivsel indtænkes i alle aspekter. Lærere/pædagoger har et vedvarende blik på, om der er tegn på begyndende ekskluderende handlinger.
• I de fællesskabende læringsmiljøer i skolen er der endvidere skemalagt klassens tid, hvor der dels kan laves aktiviteter, der er fællesskabende samt forebyggende og inddragende samtaler om, hvordan alle i fællesskabet kan trives.
• Individuelle elevsamtaler, hvor eleverne kan fortælle om bekymringer ift. klassens sociale liv.
• I fritidstilbuddene SFO og klub arbejdes der gennem fællesskabende aktiviteter og traditioner med at skabe deltagelsesmuligheder for alle. Personalet er særlig opmærksomme på ekskluderende handlinger og sprogbrug og bruger det uformelle rum til at arbejde med eventuelle problemstillinger.
• Alle klasser arbejder med forskellige metoder, fx fra Fri for Mobberi, Børns Vilkår og Red Barnet, der understøtter trivsel i den konkrete klasse. Lærere og pædagoger holder øje med og foregriber, hvis der opstår mobbekulturer.
• Skolen, SFO og klubben understøtter endvidere trivsel ved at have fællesskabende traditioner for klasserne, på årgangen og skolen.
• Lærere, pædagoger og børn laver samværsregler for fællesskabet, i klassen, på årgangen, i SFO og i klubben. Disse samværsregler følges op og justeres løbende.
• Børnene arbejder løbende med alderssvarende strategier til at kunne undgå eller håndtere konflikter. Det er vigtigt, at børnene opnår viden om, at egen adfærd kan være medvirkende til såvel optrapning som nedtrapning af konflikter. Målet er, at børnene skal kunne kende forskel på inkluderende og ekskluderende handlinger.
• Skolen har et LKT-team. LKT er betegnelsen for arbejdet med børn eller grupper/klasser, der har udfordringer med Læring, Kontakt og Trivsel.
• LKT-vejledere deltager på udvalgte forældremøder og i klasser ved behov med fokus på, hvordan forældre i samarbejde med skolen kan understøtte klassens trivsel og forebygge af mobning.
• Elevrådet arbejder løbende med trivslen på skolen. Elevrådet vælger to repræsentanter, som sammen med skolens ledelse bidrager til undervisningsmiljøhandleplanen, der udarbejdes på baggrund af den nationale trivselsmåling.

På skolen, SFO og i klub arbejder alle årgange ud fra skolens principper for skærmbrug (2024). Her er arbejdet med digital dannelse, netetik og teknologiforståelse beskrevet. Her sættes fokus på viden om hensigtsmæssig færden på de digitale medier. Dette sker fortrinsvist i klassens tid og evt. med deltagelse af skolens IT-vejledere og SSP-lærere, der bl.a. også holder oplæg på forældremøde på (xx). årgang.

En henvendelse om mobning eller lignende kan komme fra elever, forældre eller personale. Elever og forældre skal rette henvendelse direkte til klasselærer/klassepædagog eller SFO/klubben.

Ved modtagelse af en henvendelse om mistanke om mobning eller lignende igangsættes følgende plan:

• Afklaring af, hvorvidt der er begrundet mistanke om mobning eller lignende.
• Hvis det vurderes, at der er tegn på mobning eller lignende, udarbejder klasseteamet en konkret handlingsplan i samarbejde med LKT-lærer og ledelse inden for 10 skoledage fra første henvendelse.

Skolens handlingsplan i forhold til mobning og lignende situationer består af 4 faser:

1. Analyse og afdækning af tegn på mobbemønstre
2. Planlægning af tiltag
3. Implementering af tiltag
4. Evaluering 

Under hele indsatsen er der udvidet skole/hjem-samarbejde med både klassen som helhed og særligt involverede forældre, ligesom indsatsen følges tæt af skolens ledelse og LKT-team.

Hvis skolen vurderer, at der er tegn på mobning eller lignende udarbejdes en konkret, delbar mobbehandleplan til informering af berørte elever og forældre. Heri vil være beskrevet eventuelle akutte tiltag, yderligere afdækning og indsatser til håndtering og opdæmning for mobning eller lignende.

Denne mobbehandleplan kommunikeres til samtlige berørte elever og forældre. Hvis der har været nogle særlige hændelser mellem konkrete børn, så kan de særligt involverede børns forældre forvente at blive oplyst derom direkte.

Der følges yderligere op på forløbet efter 3 mdr. for at sikre fokus på tiltagenes effekt, lige som teamet omkring klassen/gruppen løbende følger op.

Vi har erfaring for, at der kan opstå akutte dilemmaer i klassen eller på årgangen.

Her er det vigtigt, at børn eller forældre tager kontakt til klasselærer/klassepædagog eller SFO/klub.

Sker det, går ledelse, IT-vejledere, SSP-lærere, LKT-vejledere og klasseteam straks i dialog og lægger en plan med relevant inddragelse af børn og forældre ift. ovenstående skitserede handleplan.

Både børn og forældre kan henvende sig til klasselærer/klassepædagog, skolen eller SFO/Klubben, hvis et barn har haft en ubehagelig oplevelse, det kan både være i skolen/SFO´en/klubben eller på nettet.

Skolebestyrelsen følger løbende udmøntningen af antimobbestrategien og vil om to år lave en evaluering.

/ vedtaget i skolebestyrelsen d. 25.9. 2025