Fleksibel skole

Periodelæsning

Fagene læses efter årsnorm. Periodelæsning giver forøgede muligheder for fordybelse og sammenhæng for eleverne. Ved anvendelsen af periodelæsning bør man dog være opmærksom på, at der kan blive for langt imellem tidspunkter, hvor eleverne støder på faget.

Der har været gode resultater med periodelæsning i fysik/kemi, natur/teknik, billedkunst, håndarbejde, sløjd og til dels idræt og musik. Religion, historie, biologi og geografi virker desuden oplagte til periodelæsning.

En særlig form for periodelæsning, som anvendes med succes, er afgrænsede discipliner fra forskellige fag i koncentrerede kursusforløb.

Visse fag som engelsk, tysk, fransk synes bedst tjent ved en jævnlig dosis som udgangspunkt. Samlede kursusforløb inden for et afgrænset emne og/eller fagområde kan dog med fordel benyttes. F. eks. forløb á la sprogdage og koncentrerede kurser i grammatik o.l.

Disse fags timer vil oftest ligge fast i skemaet som såkaldte ”fagtimer”. Se neden for under skemaet.

Hvis fag som idræt og musik periodelæses helt eller delvist, kan bevægelse, rytme og musikalitet tænkes ind i undervisningsforløbene i perioder, hvor idræt og musik ikke er på skemaet.

Lærernes faglighed

Teamene omkring de enkelte klassetrin, sammensættes så en bred faglig vifte er dækket ind. På den måde sikres det, at alle faglige aspekter tages med i planlægningen af forskellige tværfaglige forløb. Hver enkelt lærer (fagvogter) er ansvarlig for, at den faglighed han/hun repræsenterer får den vægt som den skal have i års- og indholdsplanen og i løbet af året.

Fagligheden bør altid vægtes. Lærerteamene må derfor på forhånd aftale, hvilke dele af undervisningsforløbet de enkelte lærere kan og ikke kan deltage i. En del af løsningen er, i højere grad at benytte fleksibel arbejdstid for lærerne, sådan at lærere med relevant fagkompetence i forløbet arbejder mere i perioden og de andre mindre.

Flekstimer og fagtimer

Der udarbejdes ikke et grundskema fra centralt hold. Det enkelte team kan vælge at lave et grundskema, som danner udgangspunkt for årets periodeskemaer.

Skemaet deles ud til elever og forældre ved en periodes begyndelse, eller hvis der sker væsentlige ændringer i indhold og mødetider.

I praksis lægges et nyt skema på INTRA hver uge også selv om der evt. kun er mindre justeringer.

Skemaet er sammensat af flekstimer og fagtimer.

Flekstimer

Flekstimer er timer med varieret indhold. De benyttes til kursusforløb, tværfaglige undervisningsforløb og undervisning efter projektarbejdsformen.

Det tilstræbes at flekstimerne lægges samlet, sådan at projekt- og kursusforløb ikke brydes uhensigtsmæssigt op i mindre dele.

Fagtimerne benyttes til undervisning som ligger fast i skemaet. Det gælder f.eks. fag som må ligge på et fast tidspunkt på grund af behovet for bestemte lokaler (f.eks. svømning, idræt og praktisk musiske fag), eller fordi det skønnes hensigtsmæssigt af pædagogiske grunde (f.eks. sprogfag).

Fagtimer

Fagtimerne kan desuden indeholde dele af fag, som bedst læreres i fast struktur og ved jævnligt arbejde. Dette kan f.eks. være til basale træningsopgaver inden for fag som dansk og matematik.

Indholdet i undervisningen bør nøje overvejes. Der bør være en rimelig balance mellem på den ene side projekter og tværfaglige forløb og på den anden side forløb, der tager udgangspunkt i de enkelte fag eller kompetenceområder.

Forløbenes længde bør ligeledes overvejes. Lange perioder giver ro og overskuelighed. Korte perioder tenderer til at give forvirring i børnegruppen og planlægningsstress for lærergruppen.

Klassen fastholdes som den grundlæggende gruppesammensætning. Klassen på 20 – 25 elever forekommer at være en hensigtsmæssig størrelse med henblik på at etablere gode sociale relationer mellem eleverne.

Klasserne brydes imidlertid op og sammensættes på hold efter evner og behov i visse sammenhænge. Ved holdsammensætningen medtænkes særlig støtte til elever og klasser og ekstra resurser til dansk som andetsprog.

Dette øger muligheden for at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs behov bl.a. gennem øgede muligheder for undervisningsdifferentiering.

Klasserne undervises i andre situationer samlet (f.eks. ved samlede oplæg, ved filmforevisning eller ved gæsteforedrag). På den måde frigøres lærerresurser til undervisningssituationer, som kræver større lærerbesætning.

For at optimere mulighederne for holddeling og samarbejdet mellem faglærerne på trinet bør der være parallellagte timer inden for samme fag i de enkelte klasser på trinet.

Der knyttes lærere med specialpædagogisk kompetence og ansvar til hvert klassetrin. Både inden for faglig støtte, AKT og SAL. Disse indgår samtidig i resursecenteret – fagteamet for udvikling af understøttelse af elever med særlige behov.

Disse tovholdere rekrutteres fra det pågældende team. På den måde skabes den bedst mulige koordination af klassen undervisning, intensiv undervisningsdifferen-tiering og særlige inklusionstiltag.

Timerne kan læses som støtte til elever og/eller elevgrupper i undervisningen eller uden for skemaet på tidspunkter, hvor de ikke griber ind projekter og når der er mest behov for dem.

Hvis timerne læses uden for klassen inden for klassens skematid, skal de have tilknytning til klassens aktiviteter eller evt. være et kortere defineret kursusforløb som læseløft eller lignende.

Den fagrettede inklusionsindsats knytter sig optimalt til fagtimer og faglige kursusforløb. Inklusionstiltag og evt. specialundervisning (over 12 lekt.) kan derfor have overvægt af timer i perioder, hvor fagtimetallet er højt.

Støttetimerne kan imidlertid også indgå i projekter og tværfaglige forløb når dette skønnes hensigtsmæssigt vurderet efter elevens(ernes) behov. Her tænkes bl.a. på elever der skal støttes i forhold til skolearbejde i almindelighed eller som skal støttes i forhold til adfærd, kontakt og trivsel.

Hele årgangsteamet er ansvarligt for planlægningen af forløb, og lærerne med særligt ansvar for støtte og ekstra resurser inddrages altid i planlægningen af de enkelte periodeskemaer for de perioder, hvor støtte indgår.

Støttelæreren fungerer som ekstra lærerresurse når der arbejdes med holddannelse indenfor forskellige elevbehov og –niveauer.

Organiseres i store træk som ovenstående, men med variationer år for år afhængigt af behov. Se beskrivelse for det aktuelle skoleår på AULA.

Klasselæreropgaven bør som udgangspunkt fordeles på flere lærere. Dog under hensyntagen til mulighederne i fagfordelingen.

Når den enkelte lærer har en større gruppe af elever at forholde sig til (inden for hele årgangen) kan det være vanskeligere at have en tæt føling med den enkelte elev.

Omvendt betyder det tættere samarbejde lærerne imellem, at der gives et mere nuanceret billede af hver enkelt elev, som kan betragtes fra forskellige vinkler og af forskellige personer.

Indsatsen over for elever i forbindelse med særlige resurser og støtte er imidlertid hele teamets ansvar. Tovholderne for faglig støtte, og AKT er de ”fagansvarlige”, deltagerne i resursecenteret og dem, der løser de administrative opgaver i forbindelse med indsatsen overfor børn med særlige behov.

Der arbejdes løbende med systematisk evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.

Når der arbejdes med varierede undervisningsformer, hvor der i højere grad også sættes mål for elevernes tilegnelse af arbejdsformer, samarbejde, eget initiativ mm., er det naturligvis også vigtigt, at disse mål evalueres.

Der henvises til det særlige dokument om skolens evalueringskoncept, hvori indgår periodeplaner, målskiveevaluering af undervisningsmål og opfølgning på læringsmål i individuelle udviklingsplaner.

Fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen og ændrede undervisningsformer kræver øget information til forældrene. Der er behov for at forældre løbende orienteres om mål, indhold og form for undervisningen (undervisningens hvad, hvordan og hvorfor)

I praksis betyder det:

• Der udsendes periodeplaner med undervisningsmål 3 til 4 gange årligt. Se nærmere i skolen evalueringskoncept.
• Det anbefales at første periodeplan, som udsendes i starten af skoleåret forsynes med et afsnit om skoleårets særlige opmærksomhedspunkter og evt. årets gang i skitseform.
• Forud for nogle projektforløb /som f.eks. projektopgave og teater) kan der være behov for at udsende information om forløbets indhold.

Det er væsentligt, at alle i teamet føler medansvar for klassetrinets undervisnings-forløb. Derfor deltager alle i teamet – uanset faglig kompetence og interesse – i idefase og beslutning om undervisningsforløb, med mindre der er tale om et forløb, der som udgangspunkt vedrører en særlig faggruppe – f.eks. naturfagligt eller danskfagligt. I så fald er det de implicerede faglærere, der planlægger sammen.

For at sikre det fælles ansvar indgår forskellige faser i planlægningsprocessen. Disse kan beskrives som nedenfor, men kan selvfølgelig tilpasses efter forholdene i de enkelte forløb og team.

Idefase

Der indledes med en brainstorm, hvor der knyttes konkrete ideer til forløb, som kan udmønte årsplanens intentioner i praksis eller til de temaer, der allerede er aftalt i årsplanen.

Herefter overvejer hver enkelt teamdeltager, hvordan han/hun kan bidrage til forløbet – faglighed og interesse.

Aftalefase

Ved tværfaglige forløb fastlægges mål og succeskriterier (tegn) på et efterfølgende teammøde. Det aftales endeligt, hvilke fagområder der bidrager med hvad, og det pædagogiske skema fastlægges (aftaler om lærerdeltagelse, ekskursioner, fag- og flekstimer og evt. ”bånd”). 

Konkret planlægning      

Her kan man vælge et udvalg, der planlægger efter det kommissorium, som det samlede team har aftalt.

I planlægningsfasen skal der tages højde for:

• Mål og succeskriterier/tegn (faglige, metode eller sociale) – hvad vil vi med forløbet.
• Herunder mål for klassen/gruppen og evt. enkelte elever
• Støtte og dansk som andetsprog.
• Undervisningsdifferentiering.
• Evaluering – den enkelte elev og forløbet.
• Andet

Planlægningsgruppen er ansvarlig for:

• At der laves en konkret arbejdsplan til teamet
• At der laves en info til elever og forældre – periodeplan anbefales
• At tælle timer op - krydser af i forhold til indholdsplanerne.
• At booke faglokaler.

Ønsker om lokaler/lærerbesætning m.m. afleveres til skemalæggeren, som laver det tekniske arbejde med det færdige skema i regnearket i god tid.

Tidsterminer

Teamet aftaler hvilke tidsterminer og deadlines, der bør være for de enkelte faser og arbejdsgange.

Evaluering

Det samlede team evaluerer undervisningsforløbet under og efter dets afvikling, med henblik på evt. justeringer i det aktuelle og fremtidige forløb. Eleverne inddrages.

Desuden vurderes forløbet i forhold til årets faglige progression.

Det selvstyrende team er det centrale organ i forvaltningen af undervisningens planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse. Teamet sammensættes og arbejder sådan, at der opnås den bedst mulige synergieffekt af flere professionelles fælles refleksion og samlede resurser.

Teamets sammensætning

Team sammensættes således:

• At der dannes team omkring et klassetrin/årgang.
• At fagligheden kan dækkes af teamets lærere. Dog således, at enkelte fag kan dækkes af en associeret lærer.
• At pædagoger i teamet som udgangspunkt er primærpædagoger.
• At specialpædagogiske kompetencer er til stede.
• At øvrige kvalifikationer som organisatoriske evner, kreative evner osv. er til stede.
• At der (så vidt muligt) er medarbejdere af begge køn.
• At alle lærere i teamet bør have et relativt højt timetal på årgangen.
• At samarbejdet mellem de enkelte lærere i teamet kan fungere.
• At alle lærere så vidt muligt kun deltager i et primærteam.

Teamets opgaver:

• Fælles planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen.
• Drøftelse og vedtagelse af års- og periodeplanlægning for klassetrinet.
• Tilrettelæggelse og efterbehandling af tværfaglige, tematiske og projektforløb.
• Sikring af fagenes dækning i løbet af året.
• Brug af og indhold i den understøttende undervisning.
• Fordeling og forbrug af deletimer og særlige resursetimer.
• Fastlæggelse af skema og dækning af planlagt fravær.
• Fastlæggelse af periodeskemaet.
• Ønsker om og booking af faglokaler.
• Opfølgen på den enkelte lærers timeforbrug.
• Vikardækning af planlagt fravær

Opfølgning på eleverne

• Klasserne på årgangen som helhed – herunder forberedelse af opsamlingsmøder med ledelsen.
• Den enkelte elev. Herunder evaluering og forberedelse af elev-lærersamtaler.
• Sammensætning af hold når holddeling benyttes som pædagogisk metode.
• Drøftelse, beslutning og opfølgning på indsats i forhold til elver bl.a. ved brug af SAL.
• Klasselærer(ne) er koordinerende for arbejdet omkring den enkelte elev.

Kommunikation til forældrene

• Periodeplaner.
• Information om de enkelte periodeforløb.
• Planlægning og efterbehandling af forældremøder.

Dele af teamets arbejde udføres ofte af to eller tre deltagere i teamet. F.eks. af lærere med samme fag, eller klasselærere / makkere omkring den enkelte klasse. Ved teamets planlægning af årets arbejde i ugentlige teammøder, større opsamlings-møder osv. afsættes den fornødne tid til dette arbejde.

Forud for arbejdets påbegyndelse ved starten af et nyt skoleår – og ikke mindst når team sammensættes på ny er følgende arbejdsopgaver nødvendige:

• Drøftelse af gensidige forventninger til teamarbejdet.
• Aftaler om håndtering af konflikter – hvis teamet ikke selv kan inddrages ledelsen.
• Aftaler om fordeling af teamets opgaver.
• Aftaler om nøjere fortolkning og præcisering af div. dele af ”Rammer for fleksibel skole” – herunder afsnittet om planlægning af forløb.
• Teamets samarbejde udøves i øvrigt i accept af personlig forskellighed og under hensyntagen til etiske regler

Teamkoordinator

Teamkoordinatorens opgaver opdeles i dem, som koordinatoren udfører selv og dem, som koordinatoren er ansvarlig for. Sidstnævnte opgaver kan uddelegeres i teamet. Dog sådan, at koordinatoren er ansvarlig for opgavens udførelse og derfor hele tiden må følge op på om opgaven udføres efter hensigten.

Teamkoordinatoren

• Er som udgangspunkt mødeleder på teamenes møder. Ordstyreren er ofte en anden.
• Deltager i de løbende møder med ledelsen.
• Kommunikerer aftaler og beslutninger truffet i møder med teamkoordinatorer og ledelse, og bringer synspunkter og ønsker fra teamet videre til koordinatormøderne.
• Tømmer teamets dueslag.

Teamkoordinatoren er efter teamets drøftelser om fordeling af opgaver ansvarlig for:

• At den pædagogiske del af skemaet drøftes i teamet.
• At der udarbejdes en mødekalender for året - herunder at skabe rum for SAL, makker- og faglærersamarbejde.
• At dagsordener og referater foreligger.
• At henvendelser o.a. i dueslaget viderebehandles.
• Teamets , viderebringes til læringscenteret.

Hvis teamkoordinatoren ikke ser sig i stand til at leve op til det beskrevne ansvar, f.eks. fordi det er vanskeligt at indgå de nødvendige aftaler i teamet, eller fordi indgåede aftaler ikke følges, inddrages ledelsen. Dette gælder også hvis en evt. uddelegering af det tekniske skema (se neden for) ikke fungerer tilfredsstillende.

Ledelsen vil herefter påtage sig det ledelsesmæssige ansvar i forhold til det samlede team.

Skemalægger

Skemalæggerens opgaver knytter sig alene til den tekniske del af skemaet.

Dette arbejde udføres, når teamet har besluttet, hvad der skal indgå i skemaet i den kommende periode. Overordnede overvejelser om timernes placering, anvendelsen af holddannelsestimer, vikarresurser og lignende.

Skemalæggeren lægger det tekniske skema i regneark med tælleværk. Skemaet udformes, så det så godt, som det er teknisk muligt, lever op til de intentioner, teamet har besluttet.

Dette indebærer følgende opgaver:

• At lægge det konkrete skema – som udgangspunkt for en periode på mindst 3 til 5 uger.
• At sørge for skematjek i teamet – kun for konkrete fejl (som f.eks. at have en lærer på to lektioner samtidigt).
• At lægge skemaet på personale-, forældre, og elev-INTRA senest torsdag kl.12 ugen før skemaperioden træder i kraft.
• At føre løbende kontrol med læreres og pædagogers timeforbrug.
• At der holdes regnskab med teamets vikarresurser og holddannelsestimer i løbet af året.
• At der holdes øje med fagenes indbyrdes fordeling (kan delegeres).
• Skemalægning i øvrigt.

Lærertimerne kan lægges inden for alm. arbejdstid fra 8.00 til 14 i indskoling, 8.00 til 15.00 på mellemtrin og 8.00 til 16.00 i udskoling.

Pædagogers timer lægges, så der ikke planlægges med delt tjeneste, med mindre det er specifikt aftalt med den enkelte pædagog. Se skema udarbejdet i SFO.

Den fleksible skemalægning har til formål at skabe de bedste muligheder for at efterkomme teamets pædagogiske overvejelser og planlægning.

Tjenstligt fravær som ved kurser, omsorgsdage og ferie meddeles til skema-lægger, så snart datoerne er kendte.

Personlige ønsker til skema kan sekundært efterkommes, men skal i så fald være givet til skemalæggeren senest ved teamets vedtagelse af det pædagogiske skema, inden det konkrete skema lægges.

Herefter ændres skemaet ikke for at efterkomme personlige ønsker. Hvis der alligevel skulle være personlige behov til mødetider i den kommende skemaperiode her efter, kan disse kun efterkommes efter aftale med ledelsen.

Lærere med nedsat tid kan have en skemafri dag. Den kan imidlertid ikke forventes altid at ligge på en bestemt ugedag, ligesom den kan inddrages, hvis hensynet til det pædagogiske skema kræver det. Eksempelvis i perioder, hvor det vurderes at alle lærere på årgangen skal være til stede.

Lærere med nedsat tids ønske om skemafri dag prioriteres før andre skemaønsker.