Gå til hovedindhold
You are at:

Høringssvar

Se skolebestyrelsens høringssvar

  • Høringssvar vedr. Klassedannelse 2019/2020

    Høringssvar vedr. Klassedannelse 2019/2020

    Skolebestyrelsen på Fuglsanggårdsskolen takker for tidlig inddragelse i klassedannelsen for skoleår 2020/2021, og for at der nu igen er udsendt  et helhedsorienteret materiale som er tilgået alle skoler. Tak for det.

    Vi har på ordinært møde i juni 2019 drøftet materialet fra LTK og har opdelt vores høringssvar i dels en konkret del og en mere generel og bekymrende del.

    Det konkrete udspil for FU

    Vi anerkender at Virum som område er under pres ift elever og klasseprognoser. Seneste års klassedannelser har alle øget antallet af klasser på de fire virum skoler med mindst +1 samlet set ift det ideelle antal klasser på de fire skoler. Vi står formentlig igen med mindst én ekstra klasse, som skal fordeles ud på en af de fire virumskoler. Som der lægges op til, må vi flytte distriktsgrænser og skolerne må på skift tage en ekstra klasse ind.

    Det er kortsigtet planlægning - men dog planlægning.

    Står tallene til troende er det dermed Fuglsanggårdsskolens tur til at gå fra ideelt set 3 klasser til 4 klasser i 2020/2021. Vi kommer tilbage til tallenes trovædighed ift de mørketal, som ikke medtages i sagsfremstillingen og som bekymrer os.

    Vi konstaterer for FUs vedkommende at vi får mulighed for (læs lovning på) i den givne situation at ny-indrette et forberedelsesrum til lærere (fra det ledige skoletandpleje område) og dermed frigive et lokale andetsteds, der kan bringes i spil som klasselokale og dermed på den korte bane løse udfordringen.

    Tak at I har inddraget skolelederne i dette afklarende arbejde. Det vurderer vi er helt afgørende og vigtigt. Fortsæt endelig den stil.

    Vi skal som skolebestyrelse understrege at vi med nu to 4-spors årgange på skolen har nået det absolutte maksimum. Flere klasser får store organisatoriske og strukturelle udfordringer på klasse- og faglokalefordelingen. Dette bør CUP og BUU notere sig eftertrykkeligt.

    Med ovenstående in mente tilslutter vi os udspillet på 4 klasser fra skoleår 2020/2021.

    Vore generelle og mere bekymrende refleksioner:

    Byplansudvklingen i Virum og kommunens manglende langsigtede strategi for skolerne her, bekymrer os. Dertil kommer de ufuldstændige tal som lægges til grund for prognoserne.

    Nedenstående er reelt set gentagelser af tidligere fremførte synspunkter fra de senere år. Vi konstaterer at der fortsat ikke medtages disse faktorer i beregningsgrundlaget hvilket erfaringsmæssigt udfordrer os når de faktiske møder os i foråret frem mod skolestart.

    1) Velkomstklasser. Der er fortsat placeret velkomstklasser på FU. Disse elevgrupper indgår ikke i beregningsgrundlaget erfarer vi. Med de høje klassekvotienter kan det blive vanskeligt at rumme elever fra velkomstklassen når de er klar til at blive inkluderet i skolen. Inklusionen af elever fra velkomstklassen er både vigtig og nødvendig, og FU har kompetencerne hertil.

    2) Byplansudvikling. Ombygningen af Posthusgrunden i Virum, Hummeltofteparken i Sorgenfri og bebyggelsen ved Skovbrynet (øst for Sorgenfri st) indbefatter anlæggelsen af boliger som ibrugtages de kommende år og som vi forventer vil trække nye børnefamilier til området, omfordele nuværende beboere, og som utvivlsomt vil ligge i virumskolernes skoledistrikt og ydermere øge presset. I bør nu, mens nogenlunde rettighed er tilstede, sikre jer at dette medgår i jeres betragtninger. Vi savner langsigtet planlægning på dette område.

    Slutteligt skal vi - med eftertrykkelighed - anbefale at der nu iværksættes de fornødne drøftelser med alle skoler om at minimere skolernes sårbarhed og øge robustheden til at imødekomme kommende års udvikling i byrum og befolkning. Arealoptimering tiltag og øvrige generelle effektiviseringer har skåret alt spillerum væk, som gør skolerne ude af stand til at modtage afvigelser i elevtal og klasser uden store driftsmæssige problemer.

    Med venlig hilsen

    Morten Frouvne Vincentz

    Formand for Fuglsanggårdsskolen

  • Høringssvar i forbindelse med omstillingsforslag på det specialiserede børneområde og specialundervisningsområdet.

    Skolebestyrelsen har på ordinært møde den 24/8 behandlet og drøftet omstillingsforslagene. Herunder følger vores kommentarer og bemærkninger. Først indsættes dog, som indledning, den fælles udtalelse fra skolerådet, som vi fuldt bakker om omkring.

    Udtalelse fra Skolerådet LTK

    "Et samlet skoleråd ønsker at anerkende forvaltningens indsats i forhold til et både ambitiøst og vigtigt projekt for vores børn og unge i kommunen - samt at der blev lyttet til skolebestyrelsernes ønske om forlænget høringsfrist samt forudgående dialog med forvaltning og politikere.

    Dog er vi generelt stærkt bekymrede over nogle af de grundlæggende antagelser bag omstillingsforslagene. Kompleksiteten i at få forudsætningsprojekterne til at spille sammen om at skabe det solide fundament, der skal til for at realisere gevinsterne ved de øvrige omstillingsforslag er en forandringsledelsesmæssig opgave af dimensioner.

    Vi har en grundlæggende bekymring for projektets nuværende forventede løbetid. Fire år er ikke meget til en så grundlæggende transformativ og kulturel forandring. Dermed er vi også stærkt bekymrede over økonomien i projektet. Vi ser mange risici i forhold til gevinstrealisering på så tidlige tidspunkter i transformationen. Derudover er vi bekymrede for om der politisk vil være udholdenhed i forhold til at fortsætte ambitionen hvis tidlig gevinstrealisering udebliver.

    Vi vil endnu en gang påpege at projektet først og fremmest må være til for at øge trivsel, fællesskab og undervisningskvalitet for alle børn og unge i både almen- og specialtilbud og særligt de sårbare børn og unge i kommunen. De økonomiske incitamenter må være sekundære. Først med den indgangsvinkel vil der være basis for faktisk at realisere den af os alle ønskede transformation af specialområdet og -indsatserne.

    Skolebestyrelserne i Lyngby-Taarbæk kommune ønsker derfor fortsat medinddragelse og vil gøre opmærksom på vigtigheden af at inddrage både ledere og medarbejdere inden for feltet i endnu større udstrækning gennem de kommende planlægnings- og realiseringsfaser."

    I forlængelse af skolerådets mere overordnede betragtninger, skal vi i det følgende komme med nogle mere konkrete eller skolespecifikke bemærkninger.

     

    Økonomi

    Vi har på dialogmøderne noteret os, at de besparelser (den gevinstrealisering), der er tiltænkt, ikke tages fra skolernes budgetrammer. Der vil, som vi forstår det, altså stadig være det samme budget til rådighed for den enkelte skole under og efter projektet, som der er i dag. Det er vigtigt for os at pointere det afgørende i, at vi fastholder et fokus på investering i vores børns fremtid, også de sårbare børn. Og vi bekymres over, at der ikke er taget stilling til, hvad vi stiller op, hvis økonomien generelt ikke slår til.

    Derudover er vi meget bekymrede over, at der i oplægget allerede fra år 1 forventes en besparelse (gevinstrealisering), selvom projektet på dette tidspunkt vil være i en opstartsfase og omstillingerne ikke vil have mulighed for at være slået igennem.

    Vi har en betænkelighed ved princippet om at “lade pengene følge barnet”. Der kan være stor omskiftelighed, når det handler om indsatser i forhold til sårbare børn, og vi ved at omskiftlighed også trækker midlerne med sig. Vi har svært ved at se, at der er fokus på de risici, der kan være forbundet med at midler flyttes mellem almen- og specialtilbud. Skolerne har ikke behov for flere usikre rammer at drive skole på. I bør sikre jer, at dette afdækkes yderligere ift. skolernes økonomiske praksis.


    Det er vigtigt at I holder et skarpt bevarende fokus på den nuværende stærke skolestruktur i LTK. Vi har både vores almenskoler, vores specialskole Sorgenfriskolen og vores heldagsskole Fuglsanggård, samt gruppeordningerne. Omstillingsforslagene har ikke til hensigt at ødelægge eller omstille dette, som vi læser det. Men de mange indsatser og projektdele kan alle hver især forskubbe på det grundlag, som skolerne hviler på.

    Vi synes, at det er en svaghed i projektfremstillingen og i alle projektets businesscases, at der ikke er lagt et driftsbudget fra år 5+. I bør arbejde med at beskrive, hvad det koster at vedligeholde indsatserne efter projektet er afsluttet? Der vil jo stadig være behov for tilpasning af fysiske rammer, allokering af ekstra ledelsestid, tid til ny-uddannelse og tid til fastholdende uddannelse. Det har et omfang, som ikke blot lader sig finansiere over skolernes drift. Dermed er vi bekymrede for, at finansieringen af projektet på den lange bane (efter de 4 projekt år) kommer til at være en øget udgift til skolerne, med store konsekvenser for alle børn og særligt for børn med specielle behov. 

    Ressourcer

    Det er godt og vigtigt med de tværfaglige strukturer og styrkelsen af samarbejdet på tværs af fagligheder i projektet. Opbygning af de stærke faglige fællesskaber både på tværs af sektorer og inden for CUP på tværs af almen- og specialskoler rummer mange gode potentialer, som vi håber, vil skabe gode resultater til glæde for det samlede skolevæsen.

    Forslag til en årlig visitation bekymrer, da vi ikke ser det, som værende en fleksibel måde, der kan sikre, at arbejdet med de sårbare elever understøttes tilstrækkeligt. En årlig visitation kan fx give de elever, som har fået tildelt ressourcer året før, mulighed for at fortsætte med støtte. Men det kan give udfordringer ved behov, der opstår i løbet af skoleåret. Vi er bekymrede for konsekvensen for de mere sårbare elever, der måske ikke vil kunne få den relevante støttet hurtigt nok.

    Vi har en grundlæggende bekymring for rekruttering og fastholdelse i de kortere åremålsforløb. Vi har allerede på FU erfaring med at fastholdelse er svært, når en medarbejder tiltræder i en stilling, der kun løber et skoleår ad gangen. Hvilke fastholdelsesincitamenter kan vi indbygge i projektet, så vi ikke får stor udskiftning på disse funktioner. Det vil have effektreducerende og måske skadelig virkning på børnene. De strukturer og de medarbejdere, der er organiseret i disse indsatser, er jo ikke så omskiftelige. Vi har brug for stærke strukturer, der fastholder fagligt dygtige medarbejdere og ledelsesressourcer - også i det omskiftelige.

    Rammer

    Alle erfaringer og al empiri siger, at de fysiske rammer har stor indflydelse på succesraten for, at vores skoler kan favne flere elever, der har nogle særlige behov. Vi har skoler, der er bygget i en helt anden tid, og som ikke er gearet til de krav, der stilles med grupperum, flere forskellige læringsrum og generelle rammer, der taler til forskellige læringsstile mv. Oveni i dette kommer de generelt meget høje klassekvotienter, som vi har effektiviseret gennem en årrække i LTK. I visse tilfælde kan netop en lav klassekvotient være det, der gør en indsats og har betydning ift. et barn til en succes.

    Vi er i forhold til skolernes fysiske rammer meget bekymrede for den afsatte ramme på 3,5 mill. På FU har vi som nævnt tidligere ingen frie m2. Dermed bliver de 3,5 mill. alt for få midler at afsætte til at arbejde med at give en børnegruppe med special behov den nødvendige støtte og afskærmning, og samtidig tage hensyn til de øvrige børn i klasserne.

    Måske kunne man se på et anlægsprojekt, hvor vi sammen tænker anderledes ift. Ungdomsskole, fritids- og aftenklub og et specialspor på FU? BUU har som sagt sat flytning af V2 klubben på standby, men man kunne måske se på, om lokalerne for en aftenklub eller nogle ungdomsskole-faciliteter med fordel kunne bringes i anvendelse.

    Kompetencer

    Det er vigtigt, at vi sikrer de rette kompetencer hos det personale, lærere som pædagoger, og andre faggrupper, som er omkring de børn, der har specielle behov. Specialundervisning kræver uddannelse med vedvarende opfølgning og efteruddannelse - og ikke blot enkeltstående kurser. Og det er væsentligt, at vi tænker i ordentlig investering i de uddannelser og får skabt stærke faglige netværk.

    Vi vil også gerne betone vigtigheden i ledelseskraften på disse indsatser. På dialogmødet med CUP aug. 20 fik vi bekræftet, at det kræver særlige ledelsesdiscipliner og ikke mindst ekstra ledelsestid, at drive dette. Vi kan læse, at der afsættes ekstra ledelsestid, men kan ikke vurdere, om det afsætte reelt er dækkende.

    Processen

    Da det er et meget stort og komplekst projekt med mange risici og med mange afhængigheder og forudsætninger er det afgørende, at vi får etableret de rette følgegrupper og projektgrupper og får delt projektet op i nogle milepæle, hvor også aktører udover fagprofessionelle inddrages. Det kunne være bestyrelser eller forældre til sårbare børn etc.

    Vi synes at forarbejdet har været bredt funderet og appellerer til, at I opretholder denne høje

    ambition om, at have fuld transparens og høj grad af skoleinddragelse.


     

    Med venlig hilsen

    Morten Frouvne Vincentz

    Formand for skolebestyrelsen

  • Høringssvar ang. det administrative budgetforslag 2021-24

    Skolebestyrelsen på Fuglsanggårdsskolen har drøftet budgetforslaget for 2021 og kommer her med nogle enkelte betragtninger. Vi står fuldt ud bag det fælles høringssvar, som skolerådet har fremsendt på vegne af alle folke- og specialskolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune.

     

    Vores supplerende bemærkninger er

    1) Vi ser som tidligere nævnt et øget behov for anlægsarbejder og ombygninger i relation til ”omstillingsprojekterne indenfor det specialisede område”. Men vi kan ikke udlede fra budgettet at der tages højde for dette omstillingsprojekt i budgettet. Vi må derfor understrege, at nødvendigheden og forudsætningen for at afsættes den rette økonomi til gennemførelsen, er afgørende.

     

    2) Vi noterer os, at der forventes faldende børnetal hvilket undrer os. Vi har i tidligere høringssvar i de senere år påpeget en lang række byfornyelses -og byggeprojekter i hele Virum-Sorgenfri området, som vi ved, vil påvirke vores skoler ift. klassedannelse. Kapacitetsudfordringen i Virum er et velkendt problem. Så vi savner afsatte midler i budgettet, som skal sikre os ift. dette i årene der kommer.

     

    Med venlig hilsen

    Morten Frouvne Vincentz

    Formand for Fuglsanggårdsskolen